Forskellige opskrifter...
Karameller
Ingredienser
½ l. piskefløde
250 g. sukker
125 g. honning
50 g. finthakkede nødder
Fremgangsmåde
Fløde, sukker og honning koges sagte til massen er tyk, gylden og sej.
Hakkede nødder kommes i og massen hældes i firkantet form, beklædt med bagepapir.
Karamellerne skæres ud, når massen er næsten kold.
Tip
Pas på ikke at spise allesammen på en aften!
En til halsen
Ingredienser
3 dl. brøndum snaps
Saft af 2 citroner
3 spsk. smagfuld honning
Fremgangsmåde
Bland ingredienserne sammen, og opløs honningen.
Tip
Lad det trække en uge, før du serverer det.
Müsli
Ingredienser
1 glas honning (350 g.)
1 kg. havregryn
Tørrede æbler
Rosiner
Grofthakkede nødder
Solsikkekerner
Tørrede bananer
Tørret annanas
Tørret mango
Kokos flager
Fremgangsmåde
Tænd ovnen og stil den på 100°C
Lad honningen smelte i en bradepande.
Drys havregryn i og vend rundt i det med jævne mellemrum i ca. 1 time.
Lad så det køle af og bland derefter de forskellige frugter i efter smag.
Tip
Opbevares i tætte glas