Salling og Fjends Biavlerforening

Udflugter i 2015

Udflugter i 2015

Onsdag den 27. maj 2015 var vi på besøg hos Birgitte og Jens Jørgen Hedegaard ved Grynnerup. De bor i fantastisk natur, med udsigt til fjorden og tæt på Grynnerup sø. De har haft bier i et par år og har nu 9 familier. Det var en kold, men hyggelig aften, hvor vi først så til bierne som stod ved køkkenhaven i læ bag nyopsat hegn og med udsigt til fjorden. De havde samlet lidt honning og sad og ventede på godt vejr, ligesom alle andre bier her på egnen.

Birgitte og Jens Jørgen har en stor, spændende køkken og blomsterhave som vi beundrede med stor fornøjelse. I fritiden arbejder de med bier, blomster og støbning af cement figurer. Vi var 32 der havde trodset vejret for at få en god oplevelse sammen med bifolk

_DSC4292

_DSC4293

_DSC4294_DSC4295

_DSC4297

_DSC4300

_DSC4301

 

ONSDAG den 17.juni besøger vi Svend Otto Søgård

Svend Otto bor udenfor Kjeldbjerg på en flot økologisk gård med 400 jersey køer og masser af kvier. Han har lidt bier til fritiden.

Vi havde en dejlig aften, med kig i haven, stor flot landbohave, hvor bierne var placeret bagerst i haven.

Her var 34 besøgende og der blev talt en masse om bier.  

Vi fik også vist gården med køerne, malkeanlæget, kalvene, der gik i bokse og et par jerseykøer, der gik med 3 og 4 kalve hver. Mælken leveres 2 gange dagligt og den mælk der hentes kl 23, kan købes i Irma næste morgen. 

Alt var i skønneste orden, der var ro på køerne, Alt er økologisk. 

Svend Otto 170615 (1)

Svend Otto 170615 (2)

Svend Otto 170615 (3)

Svend Otto 170615 (4)

Svend Otto 170615 (5)

 Næste besøg var hos Anne Marie og Åge Skov Madsen som bor i Sepstrup ved Mogenstrup.

Det var den 22. juli, skyerne var mørke, men vi havde en dejlig oplevelsesrig aften uden regn.

Vi så på alle Åge s bier, der var bier mange forskellige steder. Vi gik en tur i den skønne natur og så bier i skoven og bier bag stalden. Åge er startet flot op med mange familier. Bierne var tidligt igang med at planlægge vinteren, der havde været droneslag hos en enkelt familie.

Der stod også mange kasser nye småfamilier i skoven. Disse var til parring og ikke Åge s bier. 

Vi nød naturen i fulde drag og så og beundrede  Anne Marie og Åges fine limosine besætning. Hele 4 store tyre, hvoraf en var kæmpe stor.

Vi så på høns og en stor flot landbrugshave, med en dejlig urtehave til. Vi nød kaffen i deres garage. 

 

 Biaften Hos Åge (1)

 Biaften Hos Åge (1) (1)

Biaften Hos Åge (3)

Biaften Hos Åge (4)

 

 

FREDAG den 21. august havde vi vores årlige sommerudflugt. 

Vi kørte med Mønsted turistbusser fra Skive kl 16 og mødte naturvejleder Peter Gammelmark Ting i Klosterheden. Han var en fantastisk fortæller og meget vidende om dyrene i skoven. Først gik vi en tur langs åen, hvor han fortalte og viste hvor bæverne boede og arbejdede, og hvilke ting der var tegn på at de var aktive. Vi så træer der var fældet af bæverne, vi så deres huler og hvordan de dæmmer op for vandet for at få indgangen under vandet.

Vi vandrede i et par timer og kom tilbage til Møllesøen hvor vi spiste medbragte madpakker. Bagefter kørte vi en tur gennem klosterheden hvor vi igen fik fortalt om skovens dyr, kronvildt, rådyr, bævere og en enkelt ulv. Vi så kun kronvildt og rådyr. 

Vi kunne bruge meget mere tid og kom til kjærgårdsmølle lidt før kl 21, vi fik vist hvor skovens bier stod og måtte så haste videre til Humlum kro hvor vi fik aftenskaffe. Derefter gik turen hjem til Skive. Der var 40 deltagere med på turen. 

DSC00019DSC00021

DSC00022

DSC00027DSC00028

DSC00029

DSC00032