Salling og Fjends Biavlerforening

Billeder 2017

Posted: 28. december 2017 - 10:41:49

Billeder og udflugter fra 2016

Posted: 20. juli 2016 - 23:02:09

2015

Posted: 23. september 2015 - 09:07:24

Billeder fra årets gang i foreningen

Udflugter i 2015

Posted: 23. september 2015 - 08:49:07

Udflugter i 2015

Billeder fra 2014

Posted: 24. december 2014 - 12:45:33

Billeder af nogle af de aktiviteter vi har haft i 2014

Slyngning.

Posted: 15. juni 2014 - 10:10:28

Så har vi taget honning fra bierne, første gang i år.
Vi startede ved nitiden i formiddag, en god dag at tage honning fra, da bierne ikke havde hentet nektar ind i dag.
Der var ikke for mange tavler som var forseglet nok til at vi kunne tage dem fra til slyngning, men alligevel blev der en god del honning, uden at have vejet den sidste spand, vil jeg sige, mellem 65 og 70 kg.

Der var mødt 10 - 12 stykker op til slyngning.

I pausen, under slyngningen, gav Åge og konen brød og røget dyrekølle, og så var der selvfølgelig nyslynget honning til franskbrødene.

Endnu en tak til Åge og konen for det.

Og tak til alle som kom og hjalp med at tage honning fra, skrælle og slynge.

På bestyrelsens vegne, Aksel

På besøg i Sevel

Posted: 17. maj 2014 - 12:48:24

Onsdag d. 7. var vi på besøg hos Dorthe og Knud Madsen på Strøkjærvej i Sevel.

Trods, at det havde truet med regn hele dagen, blev det opholdsvejr, så vi kunne se til bierne.
Fantastisk gode bifamilier de har derude, selv dem som skal sendes på pension.
Ud over bier, så vi og hørte om deres minkavl, ikke mindre interresant.
Derefter gik vi en tur ud i den 3 år gamle skov, der nu er blevet hegnet ind, da de forskellige dyr ellers er for hård ved de unge træer.
Derude i den yderste ende står der også et par bistader, men da vi nåede dertil, var vejrguderne ikke med os længere, så der så vi ikke bier. En skam, da det ellers var spændene, at se hvordan de klarer sig.
Begge familier stammer fra to sammensatte familier, Det vil sige, at der i det tidlige forår, havde været 4 familier som var små, og blev derfor sat sammen to og to med dronningegitter imellem, dette dels for bedre at kunne holde varmen og dels for at hjælpe hinanden med at hente foder, Knud havde egentlig kun regnet med, at kunne få to familier ud af foretagenet, men det var gået så godt, at der blev 4 rimelig gode familier.
Inden vi gik ind til kaffen, så vi deres have, med mange forskellige buske og træer, selvfølgelig gode bibeplantninger.
Som en af deltagerene udtrykte det, Et himmerrige for bier.

Tak for en meget god og hyggelig aften.

Udvidelse.

Posted: 29. april 2014 - 18:09:28

Det er nu ved at være tiden at tænke på udvidelse i bi-familien, så hvis ikke du har kigget efter, må du hellere gøre det nu inden de sværmer.

Salg af Biavlsudstyr

Posted: 9. april 2014 - 21:25:14

Salg af biavlsudstyr.

Begynderaften.

Posted: 24. marts 2014 - 21:03:56

Begynderaften.

Mandag d. 17. marts startede foreningen dette års begynderkursus med 15 nye kommende biavlere.
Der var også i år deltagere. som tidligere har gennemført begynderkurset, men som gerne igen vil være med på en lytter,eller som der var en som udtrykte det, det er nok først efter det første år, man ved hvad det er man skal spørge om.

Salg af materiel.

Posted: 24. marts 2014 - 20:07:00

Grundet reduktion af aktiviteterne sælges ud af noget materiel,
Opstablingsstader fremstillet af træ.Der sælges envidere fra tidligere materielforhandling, nogle nye bidragte, røgpustere, skaællegafler, o. a.

Ring og spørg.
Tlf. 97 59 73 17

Adressen er
Sølvvej 46
Thorum
7870 Roslev

Foredrag med Jan Sæther.

Posted: 5. marts 2014 - 19:37:58

I et samarbejde mellem Viborgegnens, Bjerringbro, Kjellerup og Sallingogfjends biavlerforeninger, inviteres der hermed til foredrag med Jan Sæther, Moesgårds biselskab for holistisk biavl, d. 26 Marts, på naturskolen ved Hald kl. 1900.

Pris: 60-kr.
Sted: Ravnsbjergvej 71, 8800 Viborg

Alle interesserede er mere end velkommen.

Fodertid

Posted: 20. februar 2014 - 10:49:19

På grund af den meget milde vinter, er bierne mere aktive, end hvis vi havde haft konstant frost.

Foderforbruget kan derfor være større end vi er vand til at se.

Det vil derfor være en god ide, at lægge foder på familierne nu.

Jeg oplevede her d. 19. februar, at der var meget livlig flyvning fra kasserne, og da der jo ikke er nektar at hente nu, men kun lidt pollen fra erantis og hassel.

For ca. 3 uger siden var jeg ude, at lægge ½ pose foder på mine familier, og på nuværende tidspunkt har en stor del af familierne taget en del af dette foder ned.

Aksel Bundgaard.

Vores Nye Hjemmeside

Posted: 13. februar 2014 - 20:16:59

Velkommen til vores nye hjemmeside, vi håber den vil blive brugt flittigt.

Da siden fortsat er under opbygning bedes man have tålmodighed med indholdet.

Forslag og positiv kritik er altid velkommen.